Opret opskrift
 

Æble gele

Print opskrift
 
Forfatter: Kristine Bisgaard | Type: Tilbehør | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 4.188

Æblegele er rigtig lækker som tilbehør til kød men også på et stykke franskbrød.

Gør æblerne rene og fjern kernehuset. Skær dem i mindre stykker og læg dem i en gryde sammen med vandet. Lad æblestykkerne koge møre, cirka 20 min. Lad det stå lidt og køle af, cirka et kvarter, og si det igennem en saftpose. Det kan godt tage noget tid, så vær tålmodig.

Mål saften op. Brug 1 kg sukker per liter saft og en vanillestang per liter saft. Fjern kornene fra vanillestangen og rør dem godt ud i sukkeret. Bring saften i kog i en gryde og tilsæt så sukkeret. Lad saften koge i 10-20 minutter - før en ske ned i gryden og tag den op. Når den sidste dråbe som falder af skeen er lang og sej, har saften kogt længe nok. Skum af og hæld saften på skoldede glas. De skal helst ikke være for store, så er det svært at få geleen til at stivne. Jeg fik 5 glas ud af et kilo æbler. Lad geleen køle og stivne før du sætter låg på.

 

De forskellige mængdeangivelser afhænger af, hvor meget saft der kommer ud af det ene kg æbler.

 

 
Vin som anbefales til retten: Pinot Noir

Pinot Noir er kendt fra Bourgogne, men laves også i høj kvalitet andre steder i verden. Det er en let lækker vin, som samtidigt har karakter til mange madretter som denne

Køb vin lavet på Pinot Noir her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Kommentarer til opskriften
  • 25-09-2010 11:01

     

    af Lars Eriksen

    Det smager bare godt - kan varmt anbefales. Mvh Lars

Ingredienser
Portioner:
  0,5 l Vand
  700 g Sukker (melis)
  1 stk Vanillestang
  1 kg Æbler, umodne
Forberedelsestid: 60 min.

Tilberedningstid i alt: 120 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad