Opret opskrift
 

Asiatisk hønsekødssuppe

Print opskrift
 
Forfatter: Rasmus Grønbech | Type: Hovedret | Sværhedsgrad: Hverken let eller svært at lave | Visninger: 2.655

Asiatisk hønsekødssuppe

1) Skær brystkødet fra kyllingen. Fjern skindet fra brystfileterne.

2) Lav en marinade af soja, lime, fiskesauce, limesaft, sukker og rør det godt sammen. Kom brystfileterne i en skål og tilsæt marinaden. Lad kødet trække i marinaden i et par timer.

3) Den resterende del af kyllingen skæres i mindre stykker og kommes i en stor gryde.

4) Halvdelen af forårsløgene hakkes groft og kommes i gryden.

5) Ingefær skrælles og skæres i skiver og kommes i gryden.

6) Hvidløgene hakkes groft og kommes i gryden.

7) Dæk kyllingen og grøntsagerne til med vand og bring gryden i kog. Den skal simre i 2 timer, skum af undervejs.

8) Si suppen, vask gryden og hæld suppen tilbage uden alt det grove (kylling, ben, hvidløg og forårsløg).

9) Varm den op og smag den til med fiskesauce, soya (som giver salt til retten) og evt. limesaft. Hold suppen varm.

10) Klargør risnudlerne efter anvisning på pakken.

11) Rens bønnespirer og skær den resterende del af forårsløg i fine skiver.

12) Steg kyllingefileterne på en varm pande, ca. 7 minutter på hver side.

13) Kyllingefileterne skæres i fine strimler.

14) Anret nudler i 4 dybe tallerkner/skåle. Kom bønnespirer og forårsløg på. Øverst lægges kyllingekød. Hæld suppe over så det næsten dækker det hele og server straks.

Velbekomme!

 

 
Vin som anbefales til retten: Sauvignon Blanc

Dufter af stikkelsbær, nyslået græs, friske solbærblade og lyse blomster - smager lidt af hyldeblomst og er ofte ikke så tør. Vil gøre sig rigtig godt til denne ret.

Køb vin lavet på Sauvignon Blanc her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
  100 g Bønnespirer
  3 stk Hvidløg, fed
  2 spsk. Sukker (melis)
  1 stk Kylling
  2 spsk. Limesaft
  2 spsk. Fiskesauce
  20 g Ingefær, frisk
  1 bdt. Forårsløg, rå
  1 dl Soyasauce
  200 g Risnudler
Forberedelsestid: 45 min.

Tilberedningstid i alt: 150 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad