Opret opskrift
 

Asiatisk kylling med nudler

Print opskrift
 
Forfatter: Rasmus Grønbech | Type: Hovedret | Sværhedsgrad: Hverken let eller svært at lave | Visninger: 5.297

Asiatisk kylling med nudler

1) Skær kylling i strimler. Mariner kødet i saften fra 1 lime samt halvdelen af soyasaucen i et par timer.

2) Steg kyllingen i olien i en wok eller pande ved høj varme 2 - 3 minutter.

3) Tilsæt resten af soyasaucen.

4) Tag kødet ud af wok'en/panden.

5) Kog nudlerne (følg anvisningen på pakken).

6) Når nudlerne er færdige hældes disse i et dørslag for at dryppe af. Vend nudlerne i en smule olie.

7) Svits finthakket hvidløg, finthakket ingefær og karry 2 minutter. Tilsæt løg i fine både, gulerødder hakket i mindre stykker, sukkerærter samt peberfrugten i strimler. Grøntsagerne steges med i 2 minutter.

8) Tilsæt kyllingen og nudlerne og varm det hele godt op. Kom fiskesaucen i og smag til med havsalt (eller evt. soya) alt efter behag.

Velbekomme!

 
Vin som anbefales til retten: Riesling

Dyrkes efterhånden overalt men er mest kendt fra Tyskland og Alsace, hvor der laves fantastiske riesling vine. Det er en af de bedste hvidvine til mad - prøv det til denne ret.

Køb vin lavet på Riesling her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
  2 stk Hvidløg, fed
  1 stk Løg eller zittauerløg
  1 stk Peberfrugt, rød og gul
  0,5 tsk. Havsalt
  1 stk Lime
  2 spsk. Ingefær, rod, rå
  2 spsk. Jordnøddeolie
  2 tsk. Karry
  300 g Kyllingebryst, filet
  2 stk Gulerod/gulerødder
  4 spsk. Soya
  50 g Sukkerærter
  200 g Nudler
  3 spsk. Fiskesauce
Forberedelsestid: 30 min.

Tilberedningstid i alt: 150 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad