Opret opskrift
 

Blåbær-tærte

Print opskrift
 
Forfatter: Lykke Andersson | Type: Dessert, Bagværk, Buffet / Reception | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 2.259

Mørdej: Kom melet i en skål med florsukker og vanille. Smuldr smør i tern i melblandingen. Saml dejen hurtigt med en til to spsk. cremefraiche (det giver en sprød tærte). Tilsæt evt. mere mel hvis dejen er for klistret. Dæk dejen med film, og læg på køl mindst 30 minutter. Tænd ovnen på 200 grader. Rul dejen ud på et bord med mel. Rul den om kagerullern og kom den i en smurt tærteform, og skær kanten af. Prik bunden med en gaffel og forbag bunden 10 minutter ved 200 grader..

Fyld: Optø blåbærrene en halv time, eller brug friske. Pisk fløde  luftigt med æg, vanillesukker, sukker og mel. Hæld bærrenen på tærtebunden, og hæld æggemassen over.

Bag tærten midt i ovnen i ca. 25-30 minutter ved 200 grader. Tjek med en kødnål om æggemassen er færdig. Ellers bag den 5 minutter længere, dæk evt. tærten med staniol hvis den er ved at være mørk 

Serveres lun med cremefraiche eller kold flødeskum. Kan også lunes senere el. serveres kold.

Velbekomme!

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Kommentarer til opskriften
  • 09-03-2012 08:06

     

    af Anne Brun-hansen

    bliver bunden gennembagt med fyldet ovenpå

  • 09-03-2012 13:09

     

    af Lykke Andersson

    Hej Anne

    Undskyld det var en smutter, bunden skal forbages 10 minutter før fyldet kommes på, og derefter bages 25-30 minutter.

    Venlig hilsen Lykke

Ingredienser
Portioner:
Fyld
  2 stk Æg
  3 spsk. Hvedemel
  2 tsk. Vanillesukker
  3 spsk. Sukker (melis)
  2 dl Fløde 38 %, Piskefløde
  250 g Blåbær
Mørdej
  3 dl Hvedemel
  1 tsk. Vanillesukker
  100 g Smør, saltet
  1 spsk. Creme fraiche 18 %
  1 dl Florsukker (ca. 1 dl)
Forberedelsestid: 15 min.

Tilberedningstid i alt: 30 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad