Opret opskrift
 

Chili-panerede koteletter

Print opskrift
 
Forfatter: Lykke Andersson | Type: Hovedret, Frokost, Natmad, Buffet / Reception | Sværhedsgrad: Hverken let eller svært at lave | Visninger: 817

Panerede nakkekoteletter med chiliflager og krydderurter. Tilbehør: Bagte tomater m/ emmenthaler, chili-kartofler og persille-smørsovs. Man kan komme lidt revet parmesan i raspen til koteletterne (så lidt mindre salt)....

 

 

Koteletter: Pisk æg med lidt mælk. Bland rasp med chiliflager, provencekrydderi, lidt salt og friskhakket persille. Bank koteletterne lidt flade, og vend i æg og krydder-raspen. Steges i lidt rapsolie og smør ca. fem-7 minutter på hver side. Læg dem på et fad med fedtsugende papir (så de bevarer det sprøde, og stil i ovnen fem minutter ekstra.

 

Chili-kartofler: Kom forkogte kartofler (med skræl) i et fad,. Dryp over med olivenolie, drys med chiliflager og havsalt. Grilles i ovnen til de er gyldne, sammen med halve blommetomater med emmenthaler, olivenolie og et drys provencekrydderi. Stegetid ca. 30 minutter ved 200 grader.

 

Persille-smørsovs med citron: Smelt smør i en gryde og kom rigeligt citronsaft, og hakket persille.

 

Server koteletterne med en skive citron, chilikartofler, bagte tomater og persillesmørsovs.

 

Koteletterne kan også serveres med en frisk tomatsalat og hjemmebagt flutes.

 

Velbekomme!

 
Vin som anbefales til retten: Chardonnay

Den dejlige fede hvidvin, som ikke bliver for tør - det er sådan mange kender og elsker chardonnay vine. Passer til fede fisk og letter kødretter - men kan også drikkes mens man laver maden.

Køb vin lavet på Chardonnay her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
Chili-koteletter
  4 stk Nakkekotelet
  1 stk Æg
  1 dl Letmælk
  2 dl Rasp
  1 tsk. Chiliflager
  2 tsk. Provencekrydderi
  1 tsk. Salt, groft
  2 spsk. Persille, frisk
  1 tsk. Hvidløg, tørret
  2 spsk. Olivenolie
Chili-kartofler og bagte tomater
  1 kg Kartofler
  1 tsk. Chiliflager
  2 tsk. Havsalt
  2 spsk. Olivenolie
  8 stk Blommetomater
  8 skive(r) Emmentaler, 45+
  1 tsk. Provencekrydderi
Persille-smørsovs
  1 bdt. Persille, frisk
  50 g Smør, saltet
  1 stk Citron - gerne økologisk
Forberedelsestid: 30 min.

Tilberedningstid i alt: 30 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad