Ælt oksekød med et fintakket rødløg, hvidløg, chili, timian og frisk persille og havsalt.
Skær to rødløg i strimler og steg bløde i smør og lidt olie på en pande, med et drys sukker, salt og peber. Kom bøfferne på samme pande og brun bøfferne hurtigt af sammen med de bløde løg, ved medium-høj varme et par minutter på hver side. Kom bøfferne i et ildfast fad, med stegefedtet og strø rigeligt friske rødløgs-ringe over hver bøf.
Kom dem i en forvarmet ovn ved 200 grader og giv dem fem minutter ekstra. Varm burgerbollerne samtidig.
Rør en god mayonnaise med dijonsennep (må godt være stærkt efter min smag). Smør bollerne med sennepsdressingen og kom bøfferne på, evt med lidt ketchup, eller friske agurker og tomater efter smag.
Server med hjemmelavede fritter. En dejlig hurtig ret til hverdagen, el. når man er sulten for sjov:-)
Den dejlige fede hvidvin, som ikke bliver for tør - det er sådan mange kender og elsker chardonnay vine. Passer til fede fisk og letter kødretter - men kan også drikkes mens man laver maden.

| 1 stk | Hvidløg, fed | |
| 1 tsk. | Havsalt | |
| 2 spsk. | Smør, saltet | |
| 1 spsk. | Tomatketchup | |
| 5 spsk. | Mayonnaise, fedtreduceret | |
| 1 spsk. | Rapsolie | |
| 400 g | Oksekød, hakket, råt | |
| 2 tsk. | Dijon sennep | |
| 1 tsk. | Chili, stødt, sød | |
| 1 tsk. | Timian, tørret | |
| 4 stk | Burgerboller, fuldkorn |