Opret opskrift
 

Farmors ris à l'amande, laves dagen før

Print opskrift
 
Forfatter: Lis Mogensen | Type: Dessert | Sværhedsgrad: Hverken let eller svært at lave | Visninger: 936

1,5 dl vand bringes i kog i en 2 liters gryde. Risene tilsættes det kogende vand og koger 2 min. Mælken tilsættes sammen med kornene fra vanillestangen + den tomme stang. Kogetid ca. 35 min.

Husblas sættes i blød i koldt vand.

Smut og hak mandlerne - husk at gemme en smuk mandel, hvis der skal være mandlegave (-:

Den kogte vælling hældes op i et fad / en skål. Den tomme vanillestang tages op og kasseres. 

Husblas'en tages op af vandet og smeltes over vandbad. Tilsættes risvællingen.

Sukker tilsættes risblandingen.

Lad risblandingen køle til den er næsten kold.

Tilsæt de hakkede mandler (og den hele mandel).

Pisk fløden til skum. Vend forsigtigt flødeskummet i den kolde risblanding lidt af gangen (ca 1/3 af gangen).

Ris à l'amanden skal stå koldt mindst 4-5 timer - gerne til næste dag.

Ris à l'amanden serveres med syltede kirsebær eller kirsebærsovs eller kold hindbærsauce.

Velbekomme!

 
Vin som anbefales til retten: Pinot Noir

Pinot Noir er kendt fra Bourgogne, men laves også i høj kvalitet andre steder i verden. Det er en let lækker vin, som samtidigt har karakter til mange madretter som denne

Køb vin lavet på Pinot Noir her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
  100 g Ris, polerede (til risengrød m.m.)
  7,5 dl Økologisk sødmælk
  1 stk Stang vanille
  10 stk Husblas, blade
  100 g Sukker (melis)
  7,5 dl Fløde 38 %, Piskefløde
  75 g Mandler, hakkede
Forberedelsestid: 30 min.

Tilberedningstid i alt: 45 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad