Opret opskrift
 

Fem-korns boller / Sunde burgerboller

Print opskrift
 
Forfatter: Lykke Andersson | Type: Morgenmad / Brunch, Frokost, Bagværk, Buffet / Reception, Madpakke | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 2.035

Fem-korns boller (ca. 10 stk): Kog femkorns-blandingen i lidt vand i 3-5 minutter, for at blødgøre dem, og afkøl. Rør gær ud i lunkent vand, tilsæt youghurt eller kærnemælk, salt, rapsolie, femkorn, solsikkekerner og rugmel, og rør grundigt. Tilsæt derefter hvedemelet lidt af gangen og ælt dejen til den er smidig.

Sæt dejen til hævning, dækket til, i ca. 40 minutter. Tænd ovnen på 200 grader. Ælt dejen og form til boller, og efterhæv på en bageplade med bagepapir, dækket til, i ca. 20 minutter.

Pensl boller med vand el koldt kaffe, og drys med femkorn. Bag bollerne midt i ovnen i ca. 12-15 minutter (afhængigt af størrelse).

Dejen kan også bruges til sunde burger-boller, så formes dejen til store boller, som trykkes lidt flade efter hævning, og bages ved 225 grader i ca. 10-12 minutter.

Prøv burger-bollerne f.eks. til hjemmelavede burgers m/ grillede hakkebøffer, el. grillet kyllingefilet.

Velbekomme!

 
Vin som anbefales til retten: Pinot Noir

Pinot Noir er kendt fra Bourgogne, men laves også i høj kvalitet andre steder i verden. Det er en let lækker vin, som samtidigt har karakter til mange madretter som denne

Køb vin lavet på Pinot Noir her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
  3 dl Vand
  1 tsk. Salt, groft
  6 dl Hvedemel
  0,5 dl Rapsolie
  50 g Bagegær
  1 dl Solsikkekerner
  2 dl Rugmel, groft, fuldkornsrugmel
  1 dl Youghurt naturel
  2 dl Femkorns-blanding
Forberedelsestid: 10 min.

Tilberedningstid i alt: 15 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad