Gammeldags mad er for det meste nemt at lave og kræver ikke alenlange lister med ingredienser.
Start med hamburgerryggen… kom den i kogende vand.
Når vandet igen koger, skal den stå i ca. 45 minutter ved lav varme.
Den skal have en kernetemperatur på 60 grader.
Tag gryden fra varmen og lad hvile i 20 minutter.
Imens dampes spinaten forsigtigt tør for væde.
Tilsæt fløde og citron… og lad spinaten simre ganske svagt, til fløden er kogt godt ind. Minimum 30 minutter… men gerne længere.
Rør med jævne mellemrum.
Smag til med salt og peber… måske en anelse sukker.
Server hamburgerryggen med flødestuvet spinat og kogte kartofler… evt. brunede kartofler.
| 600 g | Spinat- frisk eller dybfrost | |
| 1 tsk. | Citronsaft | |
| 4 dl | Fløde 38 %, Piskefløde | |
| 1 kg | Hamburgerryg, røget |