Opret opskrift
 

Frikadeller med hvidløg og bagepulver eller natron

Print opskrift
 
Forfatter: Birte Reese | Type: Hovedret | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 1.288

Hvis man har en røremaskine eller foodprocesser er opskriften let at bruge, men den kan naturligvis også  laves ved håndkraft.

Løget hakkes fint og hvidløget presses ( 2 - 4 fed  presses. Tro ikke at frikadellerne kommer til at smage stærkt af hvidløg. Prøv det og smag, hvor lækre de er. Alle som jeg serverer dem for er begejstrede for smagen og spørger om, hvad jeg gør ved dem! )  Kødet røres sejt med saltet. Herefter kommes alt det øvrige i røreskålen på én gang.  Alt røres nu meget grundigt.

Væsken kan reguleres til lidt mindre eller mere, men farsen må ikke være for flydende. Farsen har nu godt af at hvile sig (i køleskab) 1/2- 1 time.

Benytter man en foodprocesser, starter man med at komme de ituskårne hvidløgsfed og løget samt æg, 2 dl mælk, salt og peber i og lade det køre ved høj hastighed ca. 1 minut indtil løgene er findelt. Derefter kommer man mel, natron og kødet i og blender det grundigt, indtil det har den rette konsistens, ikke for flydende. Er den for fast kan tilføjes en lille smule mere mælk.

Fedtstoffet brunes på panden, og så bruger man en spiseske som man vender rundt i fedtstoffet og former med den ca. 12 -14 frikadeller, som steger i ca. 10 - 12 minutter. De skal vendes tit for de må ikke danne skorpe. Natron eller bagepulver gør, at frikadellerne hæver flot og bliver lette og luftige.  Jeg bruger selv natron og den kan ikke smages. 

 De færdige frikadeller kan fryses, og ved opvarmning, f.eks. i mikroovn, bliver de igen lette og luftige.

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Kommentarer til opskriften
  • 17-02-2011 15:41

     

    af Birte Reese

    De smager virkelig godt, og hvis man kan lide sprød skorpe, kan man bare give dem ca. 6 min. på hver side med kun et vend.

Ingredienser
Portioner:
  2 dl Letmælk
  2 stk Æg
  1 tsk. Salt, groft
  0,25 tsk. Peber, friskkværnet
  2 stk Hvidløg, fed
  1 stk Løg eller zittauerløg
  1 tsk. Natron el. bagepulver
  3 spsk. Olivenolie
  0,25 tsk. Evt. Allehånde efter smag
  45 g Hvedemel
  500 g Hakket kalv og flæsk, 18 %
Forberedelsestid: 20 min.

Tilberedningstid i alt: 30 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad