Opret opskrift
 

Fyldt kyllingbryst med æblesalat

Print opskrift
 
Forfatter: Mona Lillelund Ovesen | Type: Hovedret | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 543

Fyldt kyllingbryst:

Lav en lomme  på langs af brystkødet og fyld pesto i med en teske. Drys med salt og peber og pak kødet ind i et stykke skinke. Brun de 2 kødstykker ved høj varme og skru ned og lad kødet stege færdig ved lav varme.

Også velegnet til grillen, brun da kødet ved direkte varme og lad det grille videre ved inddirekte varme.

Kalkunbryst kan være et alternativt, hvis man er mange. Så er fremgangsmåden den samme, man skal blot bruge et stort stykke kalkunbryst, mere pesto og ca. 5 stykker skinke. Kalkunen kan dog ikke steges, men tilberedes i ovn eller på grillen. Tilberedning på grill: middel varme i ca. 75 min. Det er en god ide at bruge stegetermometer - ca. 75 grader. Den færdige kalkun skæres så ud i passende skiver.

 

Æblesalat:

Skær kernehuset væk og skær æblerne i tynde både. Hæld olien hen over æblerne, bland salaten med æblerne og krydr med salt.

Tørrede tranebær eller en nøddeblanding kan også tilsættes salaten.

 

Retten serveres med pasta eller små kogte kartofler.

 

God sensommer.

 Hilsen Mona

PS. Billederne "passer" til Fyldt kalkunbryst: http://www.vildmedmad.dk/fyldt-kalkunbryst-4891/ 

 

 

 
Vin som anbefales til retten: Pinot Noir

Pinot Noir er kendt fra Bourgogne, men laves også i høj kvalitet andre steder i verden. Det er en let lækker vin, som samtidigt har karakter til mange madretter som denne

Køb vin lavet på Pinot Noir her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
Æblesalat
  2 stk Æble
  1 tsk. Salt, groft
  1 spsk. Citronolie
  2 dl Salat, små røde blade
Fyldt kyllingbryst
  1 tsk. Peber, friskkværnet
  2 stk Kyllingebryst, filet
  1 tsk. Salt, groft
  50 g Pesto, rød eller grøn
  2 tsk. Smør, saltet
  2 stk Skinke - Bayonne, Serrano, Parma
Forberedelsestid: 20 min.

Tilberedningstid i alt: 20 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad