Opret opskrift
 

Gammeldags oksesteg i Römertopf & Kartoffelmos m/persille

Print opskrift
 
Forfatter: Lykke Andersson | Type: Hovedret | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 5.098

Gammeldags oksesteg:

Rens og snit gulerødder, løg og hvidløg. Brun oksestegen på alle sider, i smør og rapsolie, krydr med salt og peber. Læg i en Römertopf med grøntsager, laurbær, og hæld mørkt øl, og bouillon ved. Læg låg på, og sæt i en kold ovn, nederste rille, ved 160 grader, i ca fire timer. Det giver det møreste kød man kan tænke sig. Hæld skyen fra til skysovs. Kog skyen ind , jævn med lidt maizena, eller fløde (efter behag), og smag til med salt og peber. 

Kartoffelmos m/persille:

Skræl bagekartofler, og skær i mindre stykker. Koge dem møre usaltet vand, i ca. 20 minutter. Gem vandet fra kartoflerne til mosen.  Skyl persillen grundigt, og hak den fint. Mos kartoflerne, tilsæt smør og kartoffelvand. pisk mosen godt, og smag til med revet muskat, salt og peber. Vend persillen i mosen, og server.

Tilbehør: Skysovs og rødbeder, eller dampede grøntsager (f.eks. gulerødder, porrer el. brocolli) efter behag.

Retten er rigtig god hvis man tænker på kalorierne, så undgår man bare smør og fløde, den smager stadig skønt.

Er også en nem weekend ret til gæsterne, da stegen  passer sig selv, så man har tid til de andre forberedelser, såsom forret el. dessert, m.m.

Velbekomme!

 

 
Vin som anbefales til retten: Cabernet Sauvignon

Uden tvivl verdens mest kendte og populære rødvinsdrue. Kendes specielt fra Bordeaux, men bruges efterhånden globalt, hvor den står bag en stor del af verdens største vine

Køb vin lavet på Cabernet Sauvignon her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
Gammeldags oksesteg
  2 stk Hvidløg, fed
  2 stk Løg eller zittauerløg
  2 spsk. Smør, saltet
  1 stk Øl, mørkt hvidtøl
  1 tsk. Salt, groft
  1 spsk. Rapsolie
  1 tsk. Oregano tørret
  2 knsp. Peber, friskkværnet
  4 stk Laurbærblade
  0,5 kg Gulerod/gulerødder
  5 dl Bouillon, oksekød, koncentreret, terning
  1.200 g Oksebov
Kartoffelmos m/persille
  3 spsk. Smør, saltet
  1 tsk. Salt, groft
  2 knsp. Peber, friskkværnet
  1 kg Bagekartofler
  2 knsp. Muskatnød, revet
  1 bdt. Persille, frisk
  1 dl Kartoffelvand
Forberedelsestid: 40 min.

Tilberedningstid i alt: 250 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad