Opret opskrift
 

Grønlangkål m/kartofler & god medister

Print opskrift
 
Forfatter: Lykke Andersson | Type: Hovedret | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 1.261

God medister :

Kog bouillon op med laurbær, løgbåde, nelikker og øl. Læg den hele medister i gryden, skru helt ned for varmen og forkog den ca. tre-fem minutter. Hold øje med den ikke sprækker. Lad den dryppe af på et fad, og steg den af i smør og olie, ved medium varme, til den er gylden og sprødstegt. (Øl i kogevandet gør skindet  på pølsen ekstra sprødt). Skær i stykker ved servering.

Grønlangkål:

Tilbereder altid grønlangkål på den her måde (Sønderjysk). Tø de frosne grønkåls-kugler op i lidt vand og smør, under låg. Hæld fløde ved samt revet muskat, salt, peber og lidt sukker. Smag til med lidt citronsaft. Skær de kogte kartofler i grove stykker og bland i, varmes med i grønlangkålen under låg ved svag varme.

Server grønlangkålen med den stegte medister, (evt. stegte kartofler), samt rødbeder, sennep og rugbrød. Kan også serveres med hamburgryg el. frikadeller.

Velbekomme!

 
Vin som anbefales til retten: Snaps

Nogle gange skal man ikke vælge vin, men i stedet tage en god gammeldags snaps - det vil vi anbefaler her.

Køb Snaps her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
Grønlangkål
  1 tsk. Citronsaft
  2 dl Fløde 18 %
  1 tsk. Salt, groft
  1 knsp. Peber, friskkværnet
  2 knsp. Muskatnød, revet
  1 spsk. Smør, saltet
  4 stk Kartofler
  200 g Grønlangkål, frossen
Medister
  0,5 stk Løg eller zittauerløg
  1 stk Medisterpølse, rå
  2 spsk. Rapsolie
  2 spsk. Smør, saltet
  3 stk Laurbærblade
  0,5 l Bouillon, oksekød, koncentreret, terning
  0,5 dl Øl, pilsner
  2 stk Hele nelliker
Forberedelsestid: 30 min.

Tilberedningstid i alt: 30 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad