Opret opskrift
 

Hindbær-vacherin

Print opskrift
 
Forfatter: Kristine Bisgaard | Type: Dessert, Bagværk | Sværhedsgrad: Hverken let eller svært at lave | Visninger: 1.096

Start med at tegne tre rektangler a 10x25 cm på bagepapir. Læg det på en bageplade. Pisk æggehviderne stive til de kan stå i toppe når du fjerner piskerisene. Bland halvdelen af sukkeret i lidt ad gangen og pisk til det stift og blankt. Bland resten af sukkeret sammen med maizenaen og 25 g revet chokolade. Vend blandingen i de stive æggehvider. Hæld det hele i en sprøjtepose med et hul på 1 cm. I firkanterne på bagepapiret sprøjter du tynde streger på den korte led med marengsmassen tæt op ad hinanden så firkanterne bliver fyldt ud.  Bag det ved 140 grader i halvanden time. Lad dem køle af i ovnen før de tages ud og tag dem så af bagepapiret. Smelt 175 g chokolade og fordel det meste (gem lidt til pynt) på to af marengsbundene. Pisk flødeskummet og rens hindbærrene. Læg 1/3 af flødeskummet på en af bundene med chokolade efterfulgt af hindbær. Læg den anden bund med chokolade ovenpå og læg så 1/3 flødeskum og hindbær oven på. Læg den sidste bund øverst og slut af med flødeskum og hindbær. Lav et fint mønster af den smeltede chokolade på toppen. Det er nemmest hvis du starter med at lægge den første bund på det fad du vil servere kagen/desserten på.

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
  200 g Mørk chokolade også med orange
  350 g Hindbær
  4,5 dl Fløde 38 %, Piskefløde
  3 stk Æggehvide
  175 g Sukker (melis)
  1 tsk. Maizena
Forberedelsestid: 45 min.

Tilberedningstid i alt: 135 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad