Opret opskrift
 

Hjælp til stor julefrokost (80 personer)

Print opskrift
 
Forfatter: Pia | Type: Buffet / Reception | Sværhedsgrad: Hverken let eller svært at lave | Visninger: 397

Læg mærke til at tilberedningstid og total tid ikke kan beregnes… men ja… indkøb og tilberedning tager timer.

Til 80 personer kræver det overblik, planlægning og forarbejde. Det værste… syntes jeg, er indkøbet. Der skal købes så mange forskellige ting. Det skal siges, jeg ikke går efter tilbud overhovedet. Jeg handler i tre forskellige forretninger… alle lige på vejen.

Pris for 80 personer ca. 4000,-

1. butik: Her handles kødet… som er forudbestilt. Prut om prisen… det kan lade sig gøre.

2. butik: Som selvfølgelig er en lavpris butik, i mit tilfælde Lidl. Her handles alt andet på listen (hvis de har)

3. butik: Småting jeg har glemt, eller de ikke havde andre steder.

2-3 personer i køkkenet er nok… hvis man altså kan samarbejde. Del opgaverne ud på forhånd… og for gudsskyld hold arbejdspladsen rydelig og tag opvask, så snart der er noget.

Dagen før:

Lav ris a la manden.

Skær sildene i stykker.

Kog hamburgerryggen.

Steg ribbensstegen i ca. en time.

Kog og forsteg medisterpølsen.

Kog og pil æggene.

Rist bacon og champignon til leverpostejen.

Kog kylling fileterne og skær i tern. (Husk gem fond til sovs)

Hæld vandet fra aspargesene.(Gem vandet til sovs)

Skyl glaskartoflerne og lad dem stå i rent vand natten over.

Lad rejer, grønkål, frikadeller stå til optøning i køleskabet.

På dagen:

Laves grønlangkålen.

Tarteletfyldet. Der skal bruges omkring 6-7 liter sovs.

Æg skæres i halve og pyntes m. mayo, rejer, caviart og dild.

Sylten skæres i skiver.

Hamburgryggen gives et opkog.

Leverpostej bages med bacon og champignon.

Brunede kartofler.

Ribbensstegen steges færdig.

Frikadeller og medister varmes.

Varm rødkålen.

Ost lægges pænt på fad m. druer og peberfrugter.

Div. andre småting anrettes.

Ved servering:

Sild, karrysalat, rugbrød og smør… serveres på bordene.

Derefter skal resten ind på tagselvbord i en lind strøm. Husk ekstra brød på bordet.

1. Tarteletterne… som er pyntet m. tomat og persille.

2. Pyntede æg, sylte m. rødbede og sennep og den varme leverpostej.

3. Medister m. varm rødkål og hamburgerryg m. grønlangkål og brunede kartofler.

4. Frikadeller og ribbensteg m. varm rødkål.

5. Ostefad m. kiks og ris a la mande.

De forskellige ting må ikke komme for hurtigt ind. Tjek efter og sørg altid for bordet ser pænt ud og fadene er fyldte. Lad alle retter blive på bordet til sidst… så det altid ser fyldt ud. Server først ost og ris a la mande, når bordet er ryddet for den varme mad.

Opskrift på tarteletfyld: http://www.vildmedmad.dk/tarteletfyldmange-5181/

Opskrift på Hamburgerryg m. grønlangkål: http://www.vildmedmad.dk/hamburgerryg-m-groenlangkaal-5182/

 
Vin som anbefales til retten: Sauvignon Blanc

Dufter af stikkelsbær, nyslået græs, friske solbærblade og lyse blomster - smager lidt af hyldeblomst og er ofte ikke så tør. Vil gøre sig rigtig godt til denne ret.

Køb vin lavet på Sauvignon Blanc her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
  8 stk Hvide sild (glas af 6-700g)
  5 stk Røde sild (glas af 6-700g)
  10 stk Karrysalat
  8 stk Rugbrød, mørkt
  10 stk Kærgården
  4.800 g Kyllingebryst, filet
  10 stk Asparges, konserves
  1 l Sødmælk
  140 stk Tarteletter, store
  500 g Cherry tomater
  3 bdt. Persille, frisk
  60 stk Æg
  2 stk Mayonnaise
  1 kg Rejer
  2 stk cavi-art
  2 bdt. Dild, frisk
  10 stk Sylte /pakker a 300g)
  1 stk Sennep (spand)
  2 stk Rødbeder (store glas)
  5 stk Leverpostej (a 500g)
  5 stk Bacon i tern
  1 kg Friske champignon
  2 stk Asier, syltede
  3 stk Rødkål
  4 kg Medister
  3 kg hamburgerryg
  3 kg Grønkål - frisk eller dybfrost
  1,5 l Fløde 38 %, Piskefløde
  5 kg Ribben (svin)
  8 stk Mini-frikadeller (poser)
  1 stk Extralagret ost med kommen
  1 stk Ost uden kommen
  2 stk Ost, blå- og hvidskimmel, 70+
  4 stk Camembert, 45+
  5 stk Peberfrugt, rød og gul
  1 kg Stenfrie druer
  4 stk Franskbrød
  3 stk Blandede kiks i æske
  2 stk Skåle ris a la mande
  1 kg Sukker (melis)
  3 stk Margarine, 80 %, stegning/bagning, vegetabilsk fedt
  1 l Eddike
  7 stk Rødløg
Forberedelsestid: 10 min.

Tilberedningstid i alt: 10 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad