Opret opskrift
 

Hjemmebagte æbleskiver

Print opskrift
 
Forfatter: Lykke Andersson | Type: Dessert, Morgenmad / Brunch, Bagværk | Sværhedsgrad: Hverken let eller svært at lave | Visninger: 1.096

Hjemmebagte æbleskiver hvor man kan fylde dem med svesker (sønderjysk opskrift) el. små æblestykker. Kan anbefale at man bruger to æbleskive-pander, hvis det skal gå lidt hurtigt ellers er det tidskrævende.

 

Del æggeblommer og hvider for sig, og gem hviderne. Pisk æggeblommer med sukker, et knips salt, kardemomme og vanille (man kan udelade kardemomme og vanille, men synes det giver ekstra smag). Tilsæt kærnemælk, mel, lidt natron og 20 gram smeltet, let afkølet smør. Lad dejen hvile ca. 20 minutter.

 

Pisk æggehvider og vend det i dejen. Brug en blanding af lidt smeltet smør og rapsolie til stegning.

 

Varm æbeskive-panden op og kom lidt af stegeblandingen i formene. Hæld dejen næsten op til kanten, og bag æbleskiverne ved medium varme, vend dem med en kødnål el. strikkepind når de er lidt faste og gyldne.

Drej dem jævnligt rundt så de får form og ikke bliver for mørke. Når de slipper er de færdigbagte.

 

Hvis man vil have fyld i kommes svesker el. æblestykker i de halvbagte skiver, lige før de skal vendes første gang.

 

Efter første hold æbleskiver bliver det lidt lettere, og synes det er besværet værd..de smager bare meget  bedre end dem man køber...:-)

 

Drys over med flormelis ved servering, og med æblekompot el. syltetøj ved siden.

 

Velbekomme!

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
  3 stk Æg
  4 dl Kærnemælk
  4 dl Hvedemel
  1 spsk. Sukker (melis)
  1 tsk. Vanillesukker
  1 tsk. Kardemomme, stødt
  1 tsk. Natron
  20 g Smør, saltet
  20 g Olivenolie
Forberedelsestid: 15 min.

Tilberedningstid i alt: 60 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad