Opret opskrift
 

Kæmperejer & kylling i kokos-karrysovs (thai)

Print opskrift
 
Forfatter: Lykke Andersson | Type: Hovedret, Frokost | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 1.469

Thai-mad er for mig på top-ti over smagsoplevelser, og man kan komme mere el. mindre i af  krydderurter og krydderier efter ens egen smag, kun fantasien sætter grænser.

Kæmperejer og kylling i kokos-karrysovs: Snit løg, hvidløg, citrongræs, forårsløg og riv et stort stykke frisk ingefær. Varm en wokpande el. høj stegepande op med olivenolie (el. sesamolie). Svits løg, hvidløg, finthakket citrongræs (kan udelades), revet ingefær, friskhakket rød chili el. stødt chilipulver (afhængigt af hvor stærk man ønsker retten), karry og gurkemeje hurtigt af ved kraftig varme.

Tilsæt kyllingestykkerne og svits med i fem-syv minutter, Rør godt rundt i retten konstant. Tilsæt soyasauce, fishsauce og en stor dåse kokosmælk. Kog op og tilsæt lidt honning, revet limeskal, lime- og citronsaft. Tilsidst kommes kæmperejer og hakkede forårsløg i, og koger med fem minutter ekstra. Smag sovsen til. Pynt af med forårsløg og persille.

Sursød agurkesalat: Rør en marinade af eddike og honning, og en lille finthakket rød chili uden kerner. Smag til med lidt salt. Bland  kugler af agurk (el. i tern) hakket rød peber og hakket persille i salaten.

Portionsanret med en stor rund skefuld af kogte jasminris, med rejer, kylling og kokossovs rundt om, sammen med agurkesalaten. 

Eller server i wokpanden, med ris og salat ved siden af.

Velbekomme!

 
Vin som anbefales til retten: Sauvignon Blanc

Dufter af stikkelsbær, nyslået græs, friske solbærblade og lyse blomster - smager lidt af hyldeblomst og er ofte ikke så tør. Vil gøre sig rigtig godt til denne ret.

Køb vin lavet på Sauvignon Blanc her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
Rejer & kylling i kokossovs
  1 spsk. Citronsaft
  1 tsk. Gurkemeje, stødt
  1 spsk. Limesaft, og limeskal revet
  2 tsk. Chilipulver sød, el. frisk rød chili
  3 tsk. Thaikarry pulver, el. almindelig
  200 g Kæmperejer, pillede
  1 stk Finthakket citrongræs
  1 spsk. Honning
  3 stk Hvidløg, fed
  1 stk Løg eller zittauerløg
  2 spsk. Olivenolie
  1 bdt. Forårsløg, rå
  1 bdt. Persille, bredbladet
  400 g Kyllingebryst, filet
  1 stk Kokosmælk
  1 spsk. Fishsauce
  1 stk Ingefær, frisk
  1 spsk. Soyasauce
Sursød agurkesalat
  1 stk Agurk
  2 tsk. Eddike
  1 tsk. Honning
  1 stk Peberfrugt, rød og gul
  1 bdt. Persille, frisk
  1 knsp. Salt, groft
  3 tsk. Olivenolie
  1 stk Peber, chili rød eller grøn, rå
  4 dl Tilbehør: Kogte jasminris
Forberedelsestid: 15 min.

Tilberedningstid i alt: 15 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad