Kalveskank med grove kartofler
1) Skræl kartofler og del dem i 4 dele a la pommes frites. Skræl gulerødder og skær i grove skiver. Rengør bladselleri og skær i grove stykker. Skær løg i kvarte.
2) Lav en blanding af 4 hvidløg, halvdelen af rosmarin, halvdelen af timian samt halvdelen af salvie og hak det groft.
3) Lav huller i kalveskanken med en spids kniv og kom blandingen i.
4) Drys kalveskanken med havsalt og kom den i en bradepande/fad.
5) Hæld olivenolie over skanken.
6) I bradepanden/fadet hældes hvidvin, drysses med melet. 1 x Gulerod, 1 x bladselleri, 1 x løg samt de resterende hvidløg komme i bradepanden.
7) Grøntsagerne skal ca. være halvt dækket med væske. Spæd evt. op med mere hvidvin eller brug vand.
8) Skanken sættes i ovnen i 2 til 3 timer ved 180 grader (den første time skal den være pakket ind i staniol). Skanken er færdig når kødet løsner sig fra benet.
9) Når der er en times tid igen kommes kartoflerne og de resterende grøntsager i en bradepande for sig og krydres med resten af timian, rosmarin, salvie, salt og peber. Denne sættes i ovnen i et af de øverste hak.
10) Tag kødet ud af ovnen (efter 2 - 3 timer) og lad det hvile, så saft og kraft bliver i kødet. Imens hælder du overskydende væske fra bradepanden i en lille gryde.
11) Smag væsken til med havsalt og friskkværnet peber. Jævn det evt. hvis det er for tyndt.
Kalveskank med stegesky og grove kartofler til.
Velbekomme!
| 3 stk | Gulerod/gulerødder | |
| 5 stk | Salvie, kviste | |
| 2,5 kg | Kalveskank | |
| 5 stk | Rosmarin, kviste | |
| 10 stk | Timian, kviste (frisk) | |
| 3 stk | Bladselleri (stænger) | |
| 0,5 l | Hvidvin | |
| 2 spsk. | Hvedemel | |
| 0,5 dl | Olivenolie | |
| 1 tsk. | Peber, friskkværnet | |
| 1 tsk. | Havsalt | |
| 2 stk | Løg eller zittauerløg | |
| 2 kg | Kartofler | |
| 10 stk | Hvidløg, fed | |
| 0,5 stk | Okse/kalvebouillion, terning |