Opret opskrift
 

Kanin-steg i römertopf

Print opskrift
 
Forfatter: Lykke Andersson | Type: Hovedret, Buffet / Reception | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 1.236

Langtidsstegt kanin: Gnid den rensede kanin i havsalt og peber fra kværn, og kom baconskiver rundt om. Kom groftsnittede gulerødder, løg og hvidløg i en gennemvædet Römertopf, sammen med laurbær og timiankviste. Hæld over med hvidvin og æblejuice. Læg kaninen ovenpå grøntsagerne, og dryp med lidt olie. Læg låg på og stil stegesoen i en kold ovn nederste rille, og tænd ovnen på 180 grader. Steges i 2 1/2 time. Hæld fonden fra til saucen, og eftersteg kaninen fem minutter uden låg.

Vildtsauce: Si skyen fra kaninen, og kog op med lidt piskefløde. Lad den småkoge i 10 minutter. Jævn evt. med maizena rørt op i vand, hvis den er for tynd. Smag til med lidt citronsaft, ribsgele og  lidt salt.

Skær kanin-stegen ud i mindre stykker med ben, og læg på et serveringsfad med persillekartofler og gulerødder. Server saucen ved siden, og evt. lidt ribsgele i en skål.

Kødet bliver ekstremt mørt på denne her måde, og minder lidt om kylling i smagen. Køb den hos din fiskehandler el. slagter.

Man kan også tilberede kaninen på grillen, skåret i mindre stykker, og marineret i olie, citron, honning, hvidløg og krydderurter. Stegetid ca. 30-40 minutter (som kylling).

Velbekomme!

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
Vildtsauce
  1 tsk. Citronsaft
  4 dl Fond fra kanin
  1 tsk. Ribsgele
  2 knsp. Salt, groft
  1 dl Fløde 38 %, Piskefløde
  1 kg Kartofler
  8 stk Gulerod/gulerødder
Kanin-steg
  6 skive(r) Bacon i skiver
  1 bdt. Timian, kviste (frisk)
  3 stk Laurbærblade
  3 knsp. Peber, friskkværnet
  1 tsk. Havsalt
  2 stk Løg eller zittauerløg
  1 stk Kanin
  2 dl Hvidvin, medium
  2 stk Hvidløg, fed
  4 stk Gulerod/gulerødder
  2 dl Æblejuice
Forberedelsestid: 30 min.

Tilberedningstid i alt: 150 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad