Opret opskrift
 

Karry-risotto m/ kyllingefilet & peanuts

Print opskrift
 
Forfatter: Lykke Andersson | Type: Hovedret, Frokost | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 1.602

Karry-risotto: Svits hakkede løg, hvidløg og æble i olivenolie, drys over med karry. Hæld hvidvin ved og kog op. Tilsæt grød-risene og lade det koge ind ved medium varme. Tilsæt bouillon lidt af gangen og læg låg på. Lad risen opsuge væden, og rør godt rundt, skru lidt ned for varmen, og læg låg på igen. Man skal røre i risen jævnligt. Fortsæt på samme måde med at tilsætte lidt bouillon og koge ind i ca. 15 minutter. Risene skal have lidt bid, må ikke blive til udkogt grød. Tilsæt evt. lidt ekstra vand hvis de skal koge lidt længere. Kom smørklatter i inden servering, og smag til med lidt salt og peber.

Kyllingefilet og peanuts: Brun kyllingestrimlerne godt af på en pande i lidt olie, og tilsæt hakkede løg, hvidløg og peanuts. Drys over med stødt koriander og ingefær, salt og peber (hvis man bruger saltede peanuts skal der kun lidt salt i). Blandingen svitses godt af ved høj varme i ca. 10 minutter. 

Hæld risottoen i et fad og kom kyllinge blandingen ovenpå. Hvis man har ris tilovers fra dagen før, kan man lave stegte ris med karry til kyllinge blandingen.

Server med mango-chutney eller æblekompot som tilbehør. Se opskrift på æble-kompot: http://www.vildmedmad.dk/kartoffelpandekager-m-bacon-aeblekompot-4279/

 
Vin som anbefales til retten: Frankrig

Fransk vin er generelt madvin. Men netop til denne ret passer fransk vin ekstra godt.

Køb vin fra Frankrig her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
Risotto
  2 stk Hvidløg, fed
  1 stk Æble, i tern
  2 tsk. Karry (indisk)
  2 dl Grødris (evt. risottoris)
  0,5 l Bouillon, hønsekød, spiseklar
  2 spsk. Olivenolie
  2 spsk. Smør, saltet
  1 stk Løg eller zittauerløg
  2 dl Hvidvin, medium
Kyllingefilet og peanuts
  2 knsp. Ingefær, stødt
  2 knsp. Koriander, stødt
  300 g Kyllingebryst, filet
  1 spsk. Olivenolie
  2 knsp. Peber, friskkværnet
  2 knsp. Salt, groft
  1 stk Løg eller zittauerløg
  1 stk Hvidløg, fed
  1 dl Peanuts, usaltede
Forberedelsestid: 30 min.

Tilberedningstid i alt: 30 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad