
Forfatter: Anne Kathrine Torndahl | Type: Forret | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 18.186
Den lange tilberedningstid skyldes at det er godt at ligge rouladerne i køleskabet i nogle timer. Denne forret har til fordel at den kan laves dagen før den skal bruges - blot den opbevares i køleskab.
Forarbejde;
Dressing: Cremefraiche og hvidløg(presset) blandes sammen. Smag til med salt, peber og citronpeber.
Agurk skæres i små stykker - de må ikke være for store, så kan rouladen ikke rulles ordentligt sammen. (Agurken kan med fordel flækkes på midten, deles i tynde aflange strimler og derefter skæres i "tynde" skiver)
Rouladen;
Læg de mexikanske pandekager ud på et stykke staniol.
Smør et "tyndt" lag dressing ud over hele pandekagen.
Fordel lakseskiverne så hele pandekagen er dækket.
Smør igen et tyndt lag dressing oven på laksen.
Fordel agurk i et jævnt lag ud over laksen.
Rul nu pandekagen forholdsvist stramt sammen og pak den ind i staniol. Den skal helst ligge i køleskab mindst et par timer inden servering, så bliver den bedst. (Har man dog et stramt program kan den godt spises med det samme :-) )
Servering;
Snit salaten fint og læg det på et fad.
Skær nu rouladen ud i skrå stykker af ca. 5-6 cm.
Anret rouladen ovenpå salaten så man kan se hvad der er i. Pynt med agurk.
Man kan med fordel servere resten af dressingen ved siden af.
Velbekomme :-)
| 0,25 stk | Agurk | |
| 3 stk | Hvidløg, fed | |
| 250 ml | Creme fraiche 18 % | |
| 1 knsp. | Salt og peber | |
| 2 stk | Mexikanske pandekager | |
| 0,25 stk | Hovedsalat, salatblade | |
| 1 knsp. | Citronpeber | |
| 10 skive(r) | Røget laks |
Fransk vin er generelt madvin. Men netop til denne ret passer fransk vin ekstra godt.
29-06-2010 08:54
af Lars Eriksen
Det lyder rigtig lækkert - den opskrift skal prøves. Gode sommer hilsner lars