
Forfatter: Rasmus Grønbech | Type: Hovedret | Sværhedsgrad: Hverken let eller svært at lave | Visninger: 2.065
Kylling med citron og tomater
Retten serveres med ris til. Kog ris efter anvisning på pakken.
1) Skær løg i fine både. Hak tomaterne groft.
2) Skræl citronen og hak skrællen fint. Selve kødet fra citronen klemmes for saft som gemmes.
3) Kyllingen skæres i 8 stykker.
4) ALLE ingredienser (DOG UNDTAGEN HONNING) kommes i en stor gryde.
5) Bring gryden i kog og lad den simre i 75 minutter under låg. Rør rundt undervejs.
6) Når kyllingestykkerne er møre (kødet faldet let af benene), tages de op af gryden.
7) Saucen der er tilbage i gryden koges nu ind til den bliver tykkere.
8) Når saucen er tyknet, smag til med salt, peber og honning.
9) Kom kyllingestykkerne ned i saucen igen, varm dem igennem et par minutter og retten er nu klar til servering. Server med ris til.
Velbekomme!
| 3 spsk. | Honning | |
| 2 stk | Hvidløg, fed | |
| 4 stk | Løg eller zittauerløg | |
| 4 dl | Ris, parboiled (løse ris) | |
| 1 tsk. | Havsalt | |
| 3 l | Vand | |
| 1 tsk. | Peber, friskkværnet | |
| 0,5 tsk. | Kanel | |
| 1 tsk. | Safran | |
| 1 kg | Tomater | |
| 2 kg | Kylling | |
| 1 stk | Citron - gerne økologisk | |
| 20 g | Ingefær, frisk |
Dufter af stikkelsbær, nyslået græs, friske solbærblade og lyse blomster - smager lidt af hyldeblomst og er ofte ikke så tør. Vil gøre sig rigtig godt til denne ret.