Dampet laks i ovn: Tænd ovnen på 200 grader. Skyl laksefileter og dup dem tørre. Læg dem i et fad med bagepapir med skindsiden nedad, og krydr med salt og peber. Kom smørklatter, merian og citronsaft på, og en citronskive. Dæk fadet med staniol, og stil i ovnen i 30-35 minutter. Fjern staniolen de sidste ti minutter. Fjern forsigtig skindet på den dampede laks inden servering.
Spidskål i citron-fløde dressing: Rens og fjern yderbladene af spidskålet, og snit det i fine strimler. Pisk fløde 18% let cremet med rigeligt citronsaft, lidt sukker, og smag til med salt og peber. Tilsæt hakket dild. Vend salaten med dressingen lige før servering.
Skær kogte kartofler i grove stykker, og steg dem sprøde på en pande i lidt olie, krydret med salt og peber.
Portions anret laksen med spidskål-salaten og de stegte kartofler.
Spidskålen passer også godt til frikadeller el. hakkebøffer.
Velbekomme!
En typisk Viognier har en kraftig gul farve og inciterende duft og smag af abrikoser, ferskner og blomster. Drik den uden mad eller til mad - altid en god oplevelse, hvis man vælger en god Viognier vin

29-05-2011 07:30
af Lars Eriksen
Hej Lykke, kan varmt anbefales. Lækker laks og spændende spidskål. Smadder godt. mvh lars
29-05-2011 08:59
Hej Lars, tak det er jeg glad for at høre:-) Vh Lykke
29-05-2011 11:16
Hej igen Lykke
Igen en super opskrift fra dig. Jeg var så heldig, at jeg kunne købe danske nye spidskål ved en gårdbutik!
Hilsen Mona
29-05-2011 11:42
Ja hej Mona, tak det lyder godt:-) Det er godt når man bruger helt friske råvarer. Vh Lykke
| 1 stk | Citron - gerne økologisk | |
| 1 tsk. | Tørret merian | |
| 2 knsp. | Peber, friskkværnet | |
| 1 spsk. | Smør, saltet | |
| 2 knsp. | Havsalt | |
| 4 stk | Laks, fersk (med og uden skind) | |
| 1 kg | Kartofler |
| 2 knsp. | Salt, groft | |
| 1 stk | Spidskål | |
| 1 dl | Fløde 18 % | |
| 1 tsk. | Sukker (melis) | |
| 1 bdt. | Dild, frisk | |
| 3 spsk. | Citronsaft | |
| 1 knsp. | Peber, friskkværnet |