Laksebøffer med puré af ærter
VIGTIG INFO: Opskriften kræver en blender/stavblender.
1) Laksebøfferne steges i 3 - 4 - 5 minutter på hver side.
2) Kartoflerne koges, ca. 10 minutter (alt efter størrelse) i letsaltet vand.
3) Ærterne sættes i en gryde med en smule vand. Når vandet koger tages gryden af varmen og vandet hældes fra.
4) Blend ærterne sammen med rapsolie, fromage frais. Smag til med salt og peber.
5) Hak de tørrede tranebær. Hak frisk koriander.
6) Anret laks, puré af ærter og kartofler på en tallerken. Drys med hakkede tranebær og frisk koriander. Dryp citronsaft over laksebøfferne efter behag.
Velbekomme!
Dufter af stikkelsbær, nyslået græs, friske solbærblade og lyse blomster - smager lidt af hyldeblomst og er ofte ikke så tør. Vil gøre sig rigtig godt til denne ret.

| 0,25 dl | Citronsaft | |
| 0,5 kg | Kartofler | |
| 3 spsk. | Rapsolie | |
| 0,25 bdt. | Friske korianderblade | |
| 1 kg | Frosne ærter | |
| 4 stk | Laksebøffer | |
| 2,5 dl | Fromage frais | |
| 2 spsk. | Tranebær, tørrede |