
Forfatter: Pernille Gregersen | Type: Dessert, Bagværk | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 6.794
Find en skål frem og pisk æggehviderne mens sukkeret tilsættes. På tre stykker bagepapir skal du tegne tre cirkler på omkring 20 centimeter i diameter. Læg lige meget dej på hver cirkel og bag så bundene midt i ovnen ved 125 grader i omkring halvanden time. Bundene skal så køle af, mens ovnen står åben. Smelt imens chokoladen i et vandbad og smør det så på bundene.
Lav cremefyldet ved at blande vanille (flæk vanillestangen og skrab kornene ud), fløde, flormelis og creme fraiche i en skål og pisk det sammen til det har en konsistens som flødeskum. Læg det på to af bundene. Skær jordbærrene i skiver (eksempelvis med en æggedeler) og fordel dem på de to bunde med cremen-gem lidt af dem til pynt. Læg den sidste bund øverst og pynt med det sidste af jordbærskiverne.
| 75 g | Mørk chokolade også med orange | |
| 500 g | Jordbær | |
| 2,5 dl | Creme fraiche 38 % | |
| 2,5 dl | Fløde 38 %, Piskefløde | |
| 4 stk | Æggehvide | |
| 3 spsk. | Flormelis | |
| 125 g | Sukker (melis) | |
| 1 stk | Vanillestang |
28-04-2010 07:38
af Skov Annette
tilsæt 100 g hakkede mandler i dejen til bundene