Simre-mad med nye grønsager... så bliver det vist ikke meget bedre.
Start med at rengør grønsagerne grundigt.
Selleri, gulerødder og det hvide af porren skære i store klodser.
Løg, hvidløg og det grønne af porren fintsnittes.
Osso buco skiverne, snittes rundt i kanten, krydres med salt og peber... og brunes godt af i margarine.
Tag kødet af panden... og tilsæt løg, hvidløg og det grønne af porren. svits til alt er blødt.
Tilsæt de grove grønsager, enebær og peberkorn... svits et par minutter inden tomatpuren hældes ved og vendes godt.
Hæld øl, citronsaft og oksebouillon ved... samt laurbærblade. (Husk at fjerne laurbærbladene inden servering)
Læg kødskiverne ovenpå... og lad simre i ca. 3 - 3½ time.
Vend kødstykkerne af og til... og tilsæt mere vædske hvis nødvendigt.
Gremolata:
Rengør persille og hvidløg.
Riv skallen af en økologisk citron.
Giv ingredienserne en hurtig tur med minihakkeren eller blenderen... og server dem på kødstykkerne.
Server retten med kartoffelmos.
Italiensk vin er utrolig populær i Danmark. Som oftest får man god kraftig vin, som samtidigt har en god syre. Netop derfor er den velegnet til mange kødretter, men også ost, pøsle og andre typiske italienske retter.

| 0,5 stk | Citronsaft | |
| 6 stk | Hele enebær | |
| 0,5 stk | Øl, pilsner | |
| 1 tsk. | Peberkorn | |
| 2 stk | Laurbærblade | |
| 600 g | Okseskank (osso-buco) | |
| 4 dl | Bouillon, oksekød, koncentreret, terning | |
| 1 spsk. | Tomatpure | |
| 200 g | Selleri, rod | |
| 200 g | Porre | |
| 1 stk | Løg eller zittauerløg | |
| 2 stk | Hvidløg, fed | |
| 150 g | Gulerod/gulerødder |
| 1 tsk. | Olivenolie | |
| 1 tsk. | Salt, groft | |
| 1 bdt. | Persille, frisk | |
| 1 stk | Hvidløg, fed | |
| 1 stk | Citronskal, revet |