Opret opskrift
 

Ostekage med abrikos

Print opskrift
 
Forfatter: Micha Hovgaard | Type: Dessert | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 2.142

Denne ostekage er utrolig lækker, så hvis du har tiden til at vente, så lav den!

Si abrikoserne fra saften. Hæld 1,5 dl af det i en gryde. Hvis der ikke er så meget så suppler op med vand. Bring det i kog og hæld geleen i. Rør rundt til geleen er opløst og hæld det i en kande. Lad det køle af. Tag lidt af abrikosen fra til pynt. Bland resten sammen med kvark og yoghurt i en skål og blend det til en puré med en stavblender. Bland det i den kolde saft. Læg bagepapir i en springform og hæld blandingen i den. Stil den i køleskabet i cirka tre timer til den stivner. Smelt smørret i en gryde og knus kiksene i det. Rør det godt sammen. Fordel det i formen over ostemassen og tryk den let. Lad det stå i køleskabet endnu otte timer. Sæt formen i lidt vand nogle sekunder. Så er det nemmere at få kagen ud, som skal vendes ud på et fad. Server med abrikosen som pynt.

Rigtig god fornøjelse!

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
  250 g Kvark, 5+
  50 g Smør, saltet
  0,75 dl Yoghurt naturel
  450 g Abrikos, konserves, let sukkerlage
  125 g Kiks, fuldkorns-, digestivetype
  20 g Appelsingele
Forberedelsestid: 35 min.

Tilberedningstid i alt: 35 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad