En lækker pizza… hvor pesto-olien gør udslaget. Så hurtig, nem og velsmagende, at det ikke kan betale sig at gå til "pizza-smeden".
Allerbedst er en hjemmelavet pesto, men her har jeg brugt en på glas. Den grønne pesto røres med olie, chillipulver og presset hvidløg… og stille til side.
Forvarm ovnen til 210 grader.
Den færdigkøbte pizzabund lægges på en bageplade… evt. med et ekstra stykke bagepapir under.
Den smørres med tomatsovs og drysses med 1/3 af det revet ost.
Ovenpå lægges løgringe og friske champignoner i skiver.
Slut af med skinke i strimler, ananas og revet ost. Over det… hældes pesto-olien.
Pizzaen sættes i ovnen i 20 minutter. Herefter slukkes der for ovnen… og den står på eftervarme i ca. 10 minutter.
Dyrkes efterhånden overalt men er mest kendt fra Tyskland og Alsace, hvor der laves fantastiske riesling vine. Det er en af de bedste hvidvine til mad - prøv det til denne ret.

| 2 stk | Hvidløg, fed | |
| 2 tsk. | Pesto, rød eller grøn | |
| 2 knsp. | Chili, stødt | |
| 1,5 spsk. | Majsolie |
| 5 stk | Friske champignon i skiver | |
| 200 g | Skinkestrimler | |
| 0,5 stk | Pasta sauce | |
| 3 stk | Ananasringe | |
| 150 g | Smelteost, revet ost 30+ | |
| 1 stk | Løg eller zittauerløg | |
| 1 stk | Pizza bund fra køleboks |