Anvend kogte kartofler fra dagen før, og færdig butterdej hvis det skal gå stærkt, el. tilbered alt fra bunden. Rens og skær porrer i mindre stykker. Forkoges i vand et par minutter, og afkøles lidt.
Pisk æg med fløde 18%, og krydr med lidt salt, peber, revet muskat og oregano. Kom lidt citronsaft ved.
Rul butterdej ud og beklæd en tærteform med dejen. Prik bunden med en gaffel, og forbag i ovn ved 225 grader ca. 10 minutter.
Kom porrestrimler i bunden (gem lidt til topping) og smuldr de kogte kartofler over. Hæld æggge-blandingen over. Kom strimler af bresaola skinke (italiensk lufttørret skinke) el. parmaskinke over, og drys over med porrer-strimler tilsidst.
Tærten bages i ovn næstnederste rille, ca. 30-35 minutter ved 225 grader.
Server tærten med blandet salat og en hjemmelavet hvidløgs dressing.
Velbekomme!
| 1 spsk. | Citronsaft | |
| 6 stk | Butterdej, plader, frosne | |
| 1 knsp. | Muskatnød, revet | |
| 1 tsk. | Oregano, tørret | |
| 6 skive(r) | Skinke - Bayonne, Serrano, Parma | |
| 2 knsp. | Peber, friskkværnet | |
| 1 tsk. | Salt, groft | |
| 3 stk | Æg | |
| 2 dl | Fløde 18 % | |
| 4 stk | Kartofler | |
| 2 stk | Porrer |