Opret opskrift
 

Iben Lynggaard

By: Ukendt

Passion for mad: Da jeg er vegetar går jeg op i nye måder at bruge grønsager m.m. på.

Favoritopskrift: Grønsagslasagne

Køkkentip: Jeg benytter mig af de frugt og grønsagskasser man kan bestille. På den made får jeg noget forskelligt afhængig af årstiden.

Opskrifter tilføjet af Iben Lynggaard

Sauteret hvidkål

Sauteret hvidkål er et lækkert og nemt tilbehør til forskelligt kød. Du skal snitte hvidkålen fint og blanchere det ved at sænke det ned i kogende vand og lade det være der et halvt minut. Tag det så op, skyl det med koldt vand og lad det dryppe af. Hak så løget og skær æblet i små tern. Bland det sammen med hvidkålen. Smelt smørret på panden og sauter grønsagerne sammen med karryen. Lad det simre nogle minutter under låg. Smag til med salt og peber inden du serverer det.  

Se opskriften Sauteret hvidkål

Kinakålssalat

Kinakålsalat er et lækkert alternativ til den traditionelle salat og mætter rigtig godt. Kålen skal du snitte fint og i små stykker. Tomat, løg og æble skæres i små tern og blandes med kålen. Rør creme fraiche, kvark, chutney, salt og peber godt sammen og bland det i salaten. Hæld det i en skål. Hak nødderne og drys dem over ved serveringen.

Se opskriften Kinakålssalat

Grøn pastasalat

Denne pastasalat er lidt anderledes, men den er rigtig lækker til et godt stykke oksekød. Du skal koge pastaen efter anvisningen og hælde vandet fra. Hvis det er båndpasta så klip det evt. i lidt mindre stykker. Hak tomater, persille, hvidløg og rødløg. Skær sukkerærterne i mindre stykker. Rør en marinade af olie, limesaft, hvidvin og oregano. Bland det hele sammen i en skål og stil det koldt ind til serveringen.

Se opskriften Grøn pastasalat

Toast med champignonfyld

Dette er en lille let ret som er en enkel forret en let frokost. Du skal rengøre champignonerne og skære dem i skiver. Bring fløden i kog med champignonerne. Lad den koge ca. fem minutter og jævn den så med maizenaen som er rørt ud i lidt vand. Smag det til med salt og peber. Rist baconen. Smelt smørret på en pande og rist brødet i det. Løg fyldet på brødskiverne og pynt med baconen.

Se opskriften Toast med champignonfyld

Grønsagsrand

Grønsagsranden er en lille let forret eller lidt ekstra tilbehør. Du skal rive gulerødderne og æblerne på et groft rivejern. Pres overflødigt væske ud ved at presse det mod en si. Skær halvdelen af agurken i små tern. I en skål blandes det med de revne gulerødder og æbler og citronsaften blandes forsigtigt i. Pres det i en randform og stil det køligt i mindst en time. Bland cremefraiche med lidt salt, hvid peber og lidt reven peberrod. Vend randen ud på en tallerken og læg creme fraichen i midten. Skær resten af agurken i skiver og pynt med den....

Se opskriften Grønsagsrand

Vintersuppe

Dette er en lækker suppe i den kolde tid. Server den med lækkert brød. Du skal skrælle kartoflerne, skære dem i små tern og svitse dem i smørret som er smeltet. Skær porren i skiver, hvidkålen i strimler, hak løget og svits det med. Bland bouillon og krydderier i og lad suppen koge under låg i tyve minutter.

Se opskriften Vintersuppe

Grønsagslasagne

Denne lasagne er lækker hvis man er vegetar eller bare ikke er i humør til den traditionelle. Start med at lave fyldet ved at skære løg, bladselleri, gulerod og hvidløg i små stykker. Varm smørret op i en gryde og svits grønsagerne i det i ca. fem minutter ved svag varme under låg. Hæld det så i en blender eller blend det direkte i gryden sammen med hvidvinen. I gryden bringes det i kog sammen med fløden og der smages til med salt og peber. Til sidst blandes persillen i. Forkog nu lasagnepladerne i ti minutter. Pisk mel og mælk til en jævning i...

Se opskriften Grønsagslasagne

Lun pastasalat

Dette er en lækker pastasalat som er et rigtig godt tilbehør til stor set alt. Start med at blande olie, italiensk krydderimix, chutney og salt sammen til en dressing. Kog pastaen og hæld vandet fra. Rør dressingen i pastaen og anret det på et fad. Skær fetaosten i tern, halver oliven og tomater og skær rødløget i tynde skiver. Fordel det hele over pastaen og server.

Se opskriften Lun pastasalat

Bagte kartofler med grønsagsfyld...

Denne bagte kartoffel kan både nydes som frokost eller som tilbehør. Start med at pakke kartoflerne ind i folie hver især og bag dem ved 180 grader i ca. en time. Imens hakker du grønsagerne meget fint og sauterer dem i olien som er varmet op på panden. Når kartoflerne er færdige ridses de på langs og trykkes på siderne, så de åbner sig. Læg fyldet i og drys med hakket persille.

Se opskriften Bagte kartofler med grønsagsfyld

Broccolisuppe

Dette er en nem og meget lækker fyldig suppe. Du skal starte med at vaske porre og kartofler og fjerne skrællen fra løget. Skær det hele i små tern. Hæld dem i en gryde sammen med bouillonen og kog grønsagerne møre. Skyl broccolien og bræk buketter af som blandes i suppen. Lad det koge videre i ca. fem minutter. Blend suppen igennem og tilsæt fløden. Lad det koge igennem og smag til med salt og peber.

Se opskriften Broccolisuppe

Kartoffelgryde

Kartoffelgryden kan spises alene men er også lækker med lidt tilbehør til. Skræl kartofler og selleri og skær det i små tern. Hæld mælken i en gryde og kog kartofler og selleri møre i det. Smag det til med lidt salt og peber. Skær løget i små stykker og svits det i smørret. Skær rødbederne i tern og peberfrugten i strimler. Bland det i løgene. Når selleri og kartofler er helt møre tilsættes løg, rødbede og peberfrugt. Klip purløgen og drys det henover.

Se opskriften Kartoffelgryde

Lasagne med alt godt fra havet

Som alternativ til grønsagslasagnen eller den traditionelle er denne her også rigtig god. Når du koger muslingerne og krabberne skal du gemme i alt 4 dl af væden. Når det er gjort starter du med at blande smør og mel i en gryde. Hæld mælk og musling/krabbe væden i. Tilsæt krydderier og lad det koge i ti minutter mens du rører. Hæld 3/4 af sovsen fra i en skål og bland muslinger, krabbekød, rejer, mellem tomatpure og dild i. Resten af saucen blandes med mozzarellaosten. I et ildfast smurt fad lægges ostesovs, lasagneplader og fyld skiftevis i lag....

Se opskriften Lasagne med alt godt fra havet

Sauterede champignoner

Sauterede champignoner er et hit til mange ting som tilbehør. Start med at rengøre og halvere champignonerne. Hak løget groft og blancher tomaterne ved kort at lægge dem i kogende vand. Skyl dem og pil skindet af. Skær dem så i kvarte og bland det hele sammen på en pande med opvarmet olie i nogle minutter. Krydr det med salt, peber og oregano.

Se opskriften Sauterede champignoner

Gulerodsterrine

Du skal starte med at skrælle gulerødderne og skære dem i skiver. Kog dem så i letsaltet vand i et kvarter og lad dem dryppe godt af. Hak og snit løg og champignoner og smelt smørret på en pande. Svits det i ca. fem minutter og bland det sammen med gulerødderne. Blend det godt. Æg og fløde piskes sammen og hældes sammen med de blendede grønsagerne. Smør en form og hæld massen i. Bag terrinen i tyve minutter ved 200 grader. Vend terrinen ud på et fad og drys med persillen.

Se opskriften Gulerodsterrine

Agurkemousse

Agurkemoussen er en lækker forret. Server den sammen med røget skinke og lidt brød. Du skal skrælle agurken og derefter rive den groft. I en gryde blander du fløde og flødeost sammen ved svag varme. Lad husblassen bløde op i ti minutter og bland den så i gryden. Lad den langsomt smelte under omrøring. Bland det så i agurken og tilsæt lidt salt, peber og citronsaften. Smør en form med olien og hæld moussen ned i den. Lad moussen blive stiv ved at stå i køleskabet nogle timer.

Se opskriften Agurkemousse

Gratinerede squash

Start med at skylle squashene godt og flæk dem så på langs. Skrab kødet ud med en ske. Hak løg, champignon, hvidløg og squashkødet godt. Varm smørret op på en pande og svits grønsagerne i det nogle minutter. Krydr det med salt, peber og paprika. Fordel fyldet i de udhulede squasher. Skær tomaten i skiver og læg dem oven på fyldet. Slut af med osten og gratiner dem i en ovn ved 250 grader til de er gyldne.

Se opskriften Gratinerede squash

Kartoffellasagne

Start med at skrælle kartoflerne og skær dem så i skiver. Hak hvidløgene og bland det sammen med hytteost, olie, sennep, ymer og lidt salt og peber. Smør er ildfast fad og læg et lag kartofler i bunden efterfulgt af hytteostblandingen og så et lag kartofler. Fortsæt med lag til det hele er brugt. Drys til sidst ost henover og bag lasagnen ved 160 grader i tre kvarter.

Se opskriften Kartoffellasagne

Brændenældesuppe

Der er ikke noget så hyggeligt som at gå i naturen og plukke brændeælder og lave en dejlig suppe af dem. Du skal starte med at skylle brændeælderne rigtig godt. Læg dem i en gryde med vand og lad dem koge i tre kvarter. Vrid nu vandet ud af dem og hak dem meget fint. I en gryde smeltes smørret og melet blandes i. Hæld bouillonen i og lad det koge nogle minutter. Bland nu brændeælderne i og lad det hele koge sammen nogle minutter. Smag suppen til med salt og peber og server med purløget drysset over.

Se opskriften Brændenældesuppe

Tarteletter med spinat

Denne tartelet er et godt alternativ til den traditionelle tartelet hvis man ikke er til kød eller vil prøve noget andet. Start med at skylle spinaten og skær så stilkene af. Smelt smørret i en gryde og damp spinaten nogle minutter. Ryst mel og fløde rigtig godt sammen og hæld det i gryden. Smag fyldet til med salt og peber og hæld det i de lunede tarteletter.

Se opskriften Tarteletter med spinat

Gulerodssuppe

En rigtig dejlig suppe i de kolde tider. Gulerødderne skrælles. Skær en af dem i tynde stænger og læg dem til side i lidt vand, så de bliver ved med at være sprøde. Skær resten af gulerødderne i små stykker. Det hvide af porren skæres også i mindre stykker. Smelt smørret i en gryde og hæld grønsagerne i. De skal simre nogle minutter i smørret. Tilsæt bouillonen og lad suppen koge et kvarter. Blend suppen, tilsæt fløden og bring det i kog. Smag det til med salt og peber, hæld gulerodsstrimlerne i og lad dem koge med i et minut. Server med lidt brød...

Se opskriften Gulerodssuppe

Fyldte auberginer

Kan du bedre lide aubergine end squash kan du lave disse her i stedet. Start med at vaske auberginerne og flæk dem så på langs. Skrab kødet ud og hak det sammen med løget, hvidløg og champignoner. Skær tomaterne i mindre stykker og svits dem sammen med de andre grønsager i smeltet smør. Krydr det med lidt salt og peber og fordel fyldet i de udhulede aubergine. Læg osteskiver oven på og stil dem i et ildfast fad i otte minutter ved 180 grader.

Se opskriften Fyldte auberginer
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad