Louise Skovbo

Passion for mad:
Mine børn og jeg er rigtig glade for fastfood. Derfor prøver jeg, at finde opskrifter, så vi kan få sund og hjemmelavet ”fastfood”.

Favoritopskrift:
Pizzasnegle

Køkkentip:
Rester, pålæg eller en dåse tun fungerer fint som pizzafyld – det kræver ikke ret meget at lave en god pizza.

Opskrifter tilføjet af Louise Skovbo

Kartoffelbåde

Skræl kartoflerne og skær dem i både. Bland olie og krydderier sammen i en lille skål og hæld det derefter i en pose sammen med kartoffelbådene. Luk posen og få fordelt blandingen på kartoffelbådene. Læg dem herefter i et ildfast fad og sæt det i en 225 grader ovn i ca. 35 min.  

Se opskriften Kartoffelbåde

Burgerboller, grove

Smelt smørret ved svag varme, flyt gryden fra kogepladen og tilsæt vandet. Hæld det i en skål og tilsæt kærnemælken. Blandingen skal være lunken. Smuldr gæren i skålen og tilsæt sukker og salt. Rør indtil gæren er opløst og tilsæt så rugmel. Rør igen indtil der ingen klumper er. Tilsæt så 4 dl. af hvedemelet. Resten drysses på bordet og bruges til at ælte dejen med – den skal æltes godt. Del så dejen i seks stykker (afhængig af hvor store bollerne skal være), form dem til boller og tryk dem flade. Lad dem hæve tildækket i 15 min, pensel dem med...

Se opskriften Burgerboller, grove

Hjemmelavet burger

Form oksekødet til bøffer efter ønsket størrelse (så de passer til burgerbollerne) og krydr dem med salt og peber. Steg dem på panden mens salat, agurk, tomater og løg snittes. Varm burgerbollerne og ”saml” burgeren efter ønske med grønsagerne og eksempelvis ristet løg, remoulade, ketchup og sennep. Server burgeren sammen med kartoffelbåde.  

Se opskriften Hjemmelavet burger

Kylling og bacon sandwich

Krydr kyllingebrystet efter ønske – evt. med paprika, salt, peber, cayennepeber, stødt koriander. Steg kyllingen i ovnen i cirka. 20 min ved 200 grader. Steg imens bacon til det er sprødt og skær brødet over på midten, så det kan ristes på begge sider. Smør mayonnaise, ketchup og sennep på brødet og læg så salaten på. Kylling, ost, bacon, tomat og snittet rødløg lægges ovenpå  salaten. Har du mulighed for at varme sandwichen med eksempelvis en bordgrill, bliver den endnu bedre af det  

Se opskriften Kylling og bacon sandwich

Pizzadej

Smuldr gæren i en skål med det lunken vand. Tilsæt salt og olie og put derefter så meget hvedemel i, indtil dejen er fast og ikke hænger i bordet. Lad den hæve i 30 min.. Varm ovnen op til cirka 300 grader med en bageplade i. Rul imens dejen ud med noget mel og tør overskydende mel af. Put dejen på den varme bageplade, put sauce og fyld på. Lad pizzaen bage i cirka 10 minutter. 

Se opskriften Pizzadej

Pizza uden gær

Put mel, bagepulver, salt og smør i en skål og bland det rigtig godt. Tilsæt kærnemælken og ælt dejen rigtig godt igennem. Del dejen i fire stykker. Rul dem ud og læg dem på en bageplade med bagepapir. Kom tomatpure og ost på og slut med fyld efter eget valg og oregano. Bag pizzaerne ved 225 grader i cirka 12-15 minutter.

Se opskriften Pizza uden gær

Pizzasnegle

Smuldr gæren i vandet og tilsæt så olie, salt og mel og bland godt. Ælt dejen godt igennem og rul den ud i en firkant på 25 X 40 cm. Riv løget og bland det med pureen i en skål. Smør det på dejen og put så ost, skinke, cocktailpølser, majs, skåret peberfrugt på og slut med oregano. Rul så dejen sammen som en roulade og skær den i cirka 12 skiver a halvanden centimeter. Læg sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve i cirka 15 minutter. Bag sneglene ved 225 grader midt i oven i 12-15 min.   

Se opskriften Pizzasnegle

Pizza-Calzone med parmaskinke

Smuldr gæren i det lunkne vand og put salt, olie og mel i. Ælt så dejen godt og lad den hæve lunt i cirka 20 min. Rul dejen ud med mel og tør overskydende mel af. Læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Bland så tomatpureen med presset hvidløg og olie og smør det på den på halvdelen af dejen. Skær skinken i strimler og mozzarellaen i skiver og fordel så fyldet på pizzahalvdelen med sauce. Drys med krydderier og salt og peber og fold pizzaen sammen  på midten. Luk den godt til, eventuelt ved at presse en gaffel ned på de sammenfoldede kanter...

Se opskriften Pizza-Calzone med parmaskinke
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad