Opret opskrift
 

Ribbensteg m. sprøde svær

Print opskrift
 
Forfatter: Pia | Type: Hovedret, Frokost, Madpakke | Sværhedsgrad: Let at lave | Visninger: 6.906

Forvarm ovnen på 250 grader.

Se efter at sværen er skåret ordentligt. Ofte sker det, man selv må i gang med kniven.

Vend stegen og lav små rids ganske tæt på ribbenene.

Læg stegen med sværen nedad i et ovnfast fad. Hæld vand på, så det lige dækker sværen. Hvis man er til laurbærsmag i sovsen/stegen, lægges laurbærblade i vandet.

Skru ovnen ned på 200 grader og sæt fadet derind i 30 minutter.

Bagefter vendes stegen. Den krydres godt med groft salt. Vær omhyggelig med at fordele det over alle sværene.

Hvis stegen er ”skæv” læg stanniol under, så den ligger helt vandret. Fyld igen vand i fadet… godt og vel 1 cm.

Skru ovnen ned på 180 grader og sæt stegen i ovnen i 1½ time. Kig jævnligt efter at den ikke steger tør.

Er sværene mod forventning ikke sprøde nok… tag da grillen til hjælp.

Lad stegen hvile i 15 minutter uden den er dækket til.

Serveringsforslag:

·       Stegen serveres med skysovs og hvide kartofler.

·       Brunede kartofler, rødkål og syltede asier.

·       Brug den i burgerboller eller som pålæg på rugbrød.

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Kommentarer til opskriften
Ingredienser
Portioner:
  1,5 spsk. Salt, groft
  1 kg Ribben (svin)
  4 stk Laurbærblade
Forberedelsestid: 15 min.

Tilberedningstid i alt: 190 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad