Rødbedesuppe:
Skræl rødbeder og bagekartofler, skær i tern. Rens porren, løg og snit det i ringe og tern sammen med hvidløg. Svits først bacon og løg, og derefter grøntsagerne i olivenolie, og tilsæt krydderier, timian og laurbærblade. Tilsæt hønsebouillon og kog ved svag varme under låg, i ca. 40 minutter.
Tag gryden af varmen, fjern laurbær, og blend suppen fint, tilsæt lidt fløde kog i ca 10 minutter, og smag suppen til med evt. lidt ekstra muskat, salt og peber, og lidt citronsaft. Serveres med en klat cremefraiche og karse på toppen.
Brød m/ gedeost og grøn pesto:
Skær ciabattabrødet i skrå skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Smør brødene med grøn pesto. Læg skiver af gedeost ovenpå. dryp lidt olivenolie på og krydr med peber fra kværn. Gril brøden i en forvarmet ovn midterste rille v/ 225 grader, i ca. 10 min. Man kan erstatte gedeosten med brie istedet, hvis man ikke bryder sig om gedeost.
Serveres som tilbehør til suppen.
Den dejlige fede hvidvin, som ikke bliver for tør - det er sådan mange kender og elsker chardonnay vine. Passer til fede fisk og letter kødretter - men kan også drikkes mens man laver maden.

| 2 tsk. | Citronsaft | |
| 1 stk | Porrer | |
| 4 skive(r) | Bacon i strimler | |
| 1 tsk. | Spidskommen, stødt | |
| 1 tsk. | Salt og peber | |
| 4 stk | Laurbærblade | |
| 2 stk | Hvidløg, fed | |
| 2 stk | Løg eller zittauerløg | |
| 1 dl | Fløde 18 % | |
| 5 stk | Rødbede | |
| 1 spsk. | Olivenolie | |
| 5 dl | Bouillon, hønsekød, spiseklar | |
| 3 stk | Bagekartofler | |
| 1 tsk. | Muskatnød, revet | |
| 1 tsk. | Timian, tørret |
| 1 bdt. | Karse | |
| 2 dl | Creme fraiche 18 % | |
| 1 tsk. | Peber, friskkværnet | |
| 2 spsk. | Olivenolie | |
| 200 g | Gedeost | |
| 1 stk | Ciabattabrød | |
| 100 g | Pesto, rød eller grøn |