(60 stk.)
Jeg var gået i gang med at bage småkager, men løbet tør for hasselnødder. Det eneste der stod i skabet var en pose solsikkekerner. Småkagerne blev overraskende gode… og fik hurtigt ben at gå på sammen med iskoldt mælk.
Vej først alle ingredienserne op, hæld de tørre i en skål for sig og bland godt.
Hak chokoladen groft.
Smelt margarinen i en lille gryde.
Hæld farin og sukker i en skål og tilsæt den varme margarine… rør godt rundt.
Slå æggene ud i skålen… og rør det godt sammen.
Tilsæt de tørre ingredienser og solsikkekerner… dejen bliver meget kompakt.
Tilsæt til slut chokoladen.
Forvarm ovnen til 200 grader.
Sæt dejen på bageplader med bagepapir.
Brug en teske… dejen flyder ikke meget, så der kan være 25 stk. på en alm. plade. Tryk dem ensartet flade.
Bag i ca. 10 minutter midt i ovnen.
20-04-2012 15:53
Bruger du varmluft eller bare alm. ovn, da jeg har hørt at hvis man bruger varmluft flyder kagerne mere ud hvilket jo kan være rigtig træls... Vil så gerne bage nogle lidt høje men store småkager
20-04-2012 16:54
af Pia
Hej Gitte.
Jeg bruger alm. ovn til alt bagning ;-D
| 80 g | Mørk chokolade også med orange | |
| 200 g | Sukker (melis) | |
| 2 stk | Æg | |
| 0,5 tsk. | Salt, groft | |
| 100 g | Brun farin | |
| 300 g | Hvedemel | |
| 150 g | Margarine, 80 %, stegning/bagning, vegetabilsk fedt | |
| 1 tsk. | Natron | |
| 100 g | Solsikkekerner |