Opret opskrift
 

Stenbidderrogn med gedeost

Print opskrift
 
Forfatter: Rasmus Grønbech | Type: Forret | Sværhedsgrad: Hverken let eller svært at lave | Visninger: 1.113

Stenbiderrogn med gedeost

Husk at købe din friske stenbiderrogn (IKKE KAVIAR) hos fiskehandleren og spørg om den er rørt og saltet.

Er den ikke rørt, så tag din stenbiderrogn og rør den med et piskeris i en skål. Når du langsomt rører rundt vil du se at nogle små hinder samler sig om piskeriset. Disse hinder smides ud og rognen er nu klar til brug. Husk at røre forsigtigt så du ikke smadrer de små rogn.

1) Rør gedeosten med cremefraiche og peber med en ske så den bliver mere som en smøreost.

2) Vend stenbiderrognen i forsigtigt. Hvis ikke stenbiderrognen er saltet, smag til med havsalt.

3) Hæld vand i en gryde og bring den i kog. Damp asparges i det kogende vand i ca. 2 minutter. Så snart de er dampet, komme de i en skål med iskoldt vand. Lad dem blive kolde i vandet.

4) Hak rødløget fint.

5) Rist rugbrød på en brødrister eller evt. i ovnen på grill-funktion.

6) Anret stenbiderrognen, asparges, rødløg samt ristet rugbrød på en tallerken.

Velbekomme!

 
Vin som anbefales til retten: Alsace

I Alsace laver man stort set kun vin på 7 forskellige druesorter, som primært er hvide. Det er ofte med vine fra Alsace, at man de store oplevelser sammen med madretter.

Køb vin fra Alsace her

 
 
Skriv et spørgsmål eller en kommentar til opskriften



Modtag e-mail, når der kommenteres på denne opskrift


Ingredienser
Portioner:
  3 spsk. Creme fraiche 18 %
  1 tsk. Havsalt
  1 tsk. Peber, friskkværnet
  6 skive(r) Rugbrød, mørkt
  1 bdt. Asparges, grønne, rå
  1 stk Rødløg
  200 g Stenbiderrogn, rå
  100 g Gedeost
Forberedelsestid: 20 min.

Tilberedningstid i alt: 25 min.

Giv opskriften kokkehuer
 
 
 
© 2009-2012 Vild Med Mad ApS - Alle rettigheder forbeholdes | Vild Med Mad's brugerbetingelser og persondatapolitik | Information om Vild Med Mad