Hurtig panderet med svinekød i tern (brugte koteletter og skar ud), lidt bacon, grøntsager og æblejuice. Brugte kun fedtet fra bacon og kødet til stegningen.
Skær koteletter i tern el. strimler. Svits bacontern og kødstykker af på en tør pande (el. tilsæt lidt olie el. smørklat efter smag). Tilsæt grove løgbåde, hakket hvidløg og svits det hele af ved høj varme. Krydr med et par knips salt (vær forsigtig med for meget salt, da der er bacon i retten), peber, lidt timian og laurbærblade. Kom lidt citronsaft og et par dl æblejuice ved. Dæk panden til med staniol og lad retter småsimre et kvarter. Tilsæt grøntsager efter smag, havde små karotter og bønner liggende så det brugte jeg. Dæk til igen, og lad grøntsagerne simre med ca. 10 minutter. Jævn med lidt maizena rørt op i vand, så retten samles og bliver blank. Smag retten til.
Server med jasminris.
Velbekomme!
| 1 spsk. | Citronsaft | |
| 6 dl | Tilbehør: Kogte jasminris | |
| 4 dl | Æblejuice | |
| 2 tsk. | Maizena til jævning | |
| 4 skive(r) | Bacon | |
| 2 knsp. | Salt og peber | |
| 500 g | Svinekoteletter | |
| 3 stk | Laurbærblade | |
| 1 tsk. | Timian, tørret | |
| 1 stk | Løg eller zittauerløg | |
| 2 stk | Hvidløg, fed | |
| 100 g | Grønne bønner og karotter |