En virkelig lækker kanelkage. Den er hurtig at røre sammen og kræver ikke mange ingredienser.
Vej først alle ingredienserne.
Mel, natron og kanel i en skål for sig… og sukker i en skål for sig, den skål skal vær forholdsvis stor, da det er en stor portion.
Forvarm ovnen til 200 grader.
Smelt margarinen i en gryde eller i mikroovnen.
Rør sukker og margarine godt sammen.
Tilsæt kærnemælk mens der røres godt.
Sigt de tørre ingredienser i den våde blanding… og bland godt.
Pisk med håndpisker i 2-3 minutter, så dejen er helt glat uden melklumper.
Hældes i en stor bradepande (den der hører til ovnen) med bagepapir.
Jeg havde en håndfuld chokoladeknapper, de blev fordelt over kagen.
Bag kagen i 30 minutter. Tjek evt. med en strikkepind om kagen er klar.
Kagen kræver ikke glasur, men man kan selvfølgelig godt lave en… eller også bare drysse flormelis over.
Variation: Kærnemælken kan udskiftes med mælk, men så skal man også udskifte natron med bagepulver (ca. 3 tsk.)
Tips: Hvis der skulle blive lidt rester tilbage af kagen, kan de med fordel bruges til trøffelkugler. Læg kageresterne i fryseren, til du har en ordentlig portion at gå i gang med. http://www.vildmedmad.dk/restemad-troeffelkugler-3773/
| 600 g | Sukker (melis) | |
| 1 l | Kærnemælk | |
| 800 g | Hvedemel | |
| 250 g | Margarine, 80 %, stegning/bagning, vegetabilsk fedt | |
| 4 tsk. | Natron | |
| 8 tsk. | Kanel, stødt |