Wok med kylling
Nudlerne steges efter anvisning på pakken.
1) Skær peberfrugten i strimler. Skræld ingefær og hak det fint. 2 fed hvidløg hakkes groft og 2 fed hvidløg hakkes meget fint (hold dem adskilt). Rosenkål deles i 2 (hvis de er store i 4 stykker), husk at pille de yderste blade af, de er ofte beskidte og plettede. Chili hakkes fint (fjern kernerne, med mindre du vil have det meget stærkt).
2) Varm wok'en op og kom en spsk. olie i. Svits kyllingestykkerne ved høj varme i 2 minutter.
3) Tilsæt chili samt ingefær og steg videre i 2 minutter.
4) Tilsæt de 2 fed hvidløg som er hakket groft, peberfrugt og rosenkål og steg videre i 5 - 7 minutter. Krydr med soya og peber.
5) Imens du steger ovenstående i wok'en, kog nudlerne. Når de er færdige hæld vandet fra.
6) Rør en dressing af: 1 spsk. jordnøddeolie, fiskesauce, limesaft, finthakket hvidløg, rørsukker og sambal oelek. Rør til sukkeret er opløst. Smag til med limesaft, sambal oelek og/eller sukker efter behag.
7) Kom de kogte og afdryppede nudler i wok'en og vend dressingen i retten og den er færdig!
8) Hak frisk koriander og drys over retten lige inden servering.
Velbekomme!
Dyrkes efterhånden overalt men er mest kendt fra Tyskland og Alsace, hvor der laves fantastiske riesling vine. Det er en af de bedste hvidvine til mad - prøv det til denne ret.

| 4 stk | Hvidløg, fed | |
| 2 spsk. | Ingefær, frisk | |
| 0,3 dl | Fiskesauce | |
| 4 stk | Nudler | |
| 0,3 dl | Limesaft | |
| 1 spsk. | Soya | |
| 300 g | Kyllingebryst, filet | |
| 2 tsk. | Rørsukker | |
| 1 dl | Friske korianderblade | |
| 2 spsk. | Jordnøddeolie | |
| 1 stk | Peber, chili rød eller grøn, rå | |
| 1 tsk. | Peber, friskkværnet | |
| 300 g | Rosenkål - frisk eller dybfrost | |
| 1 stk | Peberfrugt, rød og gul | |
| 1 tsk. | Sambal oelek (chili) |